Om mig

Jeg begyndte som amatørfotograf i 2012, hvor jeg købte mit første digitale kamera. Det brugte jeg især i ferierne, og siden 2016 er alle mine udlandsrejser gået til Slesvig-Holsten, hvor jeg har taget mange landskabsbilleder.

Da jeg fik råd til et teleobjektiv, begyndte jeg også at fotografere fugle, især ude ved Årslev Engsø. Den store udfordring var at fotografere fuglene, mens de fløj. Det var især skarve, svaner og fiskehejre, jeg fik ram på, men det er også blevet til lidt rovfugle som fx. musvåge, tårnfalk og havørn. Det sidste var særligt stort – nogle kalder den for “den flyvende dør”.

En anden side af naturfotografering, som jeg også kan lide, er de så kaldte makroer. En makro er en ekstremt forstørret gengivelse af meget små objekter som for eksempel insekter, der fotograferes helt tæt på med et specielt objektiv.

Efterhånden var jeg også blevet familiens fotograf i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup og store fødselsdage, og når der skulle tages portrætter.

Jeg var også blevet fascineret af infrarøde billeder, og derfor fik jeg i 2021 ombygget mit ældste kamera til et infrarødt kamera. Fordelen ved dette (i stedet for blot at sætte et infrarødt filter foran et almindeligt kamera) er, at man med det ombyggede kamera kan optage infrarøde billeder uden stativ og lange lukkertider.

Umiddelbart ligner min fotografering “en blandet landhandel”, men det gennemgående træk er, at jeg i alle tilfælde har forsøgt at sætte mig grundigt ind i den tekniske side af de forskellige fotografiske genrer, som er i spil vedr. arkitektur, landskaber, natur, makro, action og portrætter.

Jeg havde dog svært ved at svare på, om jeg havde en speciel fotografisk stil, og på, hvilken slags fotograf, jeg var – da det jo var “lidt af hvert”, jeg lavede.

Det var derfor spændende for mig at læse en artikel i det tyske fototidsskrift “fotoMAGAZIN” nr. 4, 2022, som præsenterede forskellige typer af fotografer. Jeg kunne her genkende mig selv i beskrivelsen af en konceptfotograf. Det er en, der arbejder systematisk på at udvikle en metode / et koncept, der er velegnet til en bestemte type af motiver. Med til metoden hører ikke mindst en bestemt måde at redigere og printe billederne på. Når konceptet er udviklet, kan det herefter bruges igen og igen. Dette kunne blive kedeligt i det lange løb, men den videre udvikling går herefter ud på at opfinde stadig nye koncepter (og kassere nogle af de gamle). Den beskrivelse passer lige på mig.